Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Sommeren begynder for alvor at banke på, og hurra for det. Hvis du er som mange af andre, så har du gået og hungret efter varmere vejr og nu nærmer det sig. Det betyder for manges vedkommende også ture ud i naturen og ikke mindst til stranden. Her kommer en genstand i spil, som har et dårligt ry blandt mad entusiaster, nemlig engangsgrillen. Det store spørgsmål er naturligvis om dette dårlige ry er på sin plads.

Sådan laver du bøffer på engangsgrillen

Hvis du læser med her, er der en god sandsynlighed for at du nyder en god ribeye. For dig vil det også være fristende at pakke et par i god størrelse i køletasken og smide dem på engangsgrillen og nyde dem på stranden i solnedgangen med et godt glas vin. Så her er den gode guide til hvordan du laver den perfekte ribeye på en engangsgril.

Den helt korte version, er at du lige så godt kan slå det ud af hovedet. Den perfekte bøf kan nemlig ikke laves på en engangsgril, og sådan er det altså bare. Det der er med en engangsgril er, at den er fyldt med tændvæske. Når man tænder den, går det et lille stykke tid inden den er varm. Venter man ikke længe nok, er den ikke varm nok, og venter man lidt for længe, er den ved at blive for kold. Mængden af tændvæske gør, at vinduet for den perfekte temperatur stort set er ikke-eksisterende.

Den perfekte ribeye og fleste andre bøffer, kræver meget høj varm, og dette får man ganske enkelt ikke i en engangsgril. Man har typisk kun ok varme til at stege en god side, og resten bliver gråt uden de rigtige grillstriber. Det er rent faktisk svært at lave meget andet end pølser og lune et flutes på en engangsgrill, hvis du går bare en smule på i kvalitet.

Til dig der VIL ha bøf i det fri

Hvis du gerne vil have en god bøf i det fri, og ikke lige har en rigtig grill med i rygsækken, hvad så? Der er masser af opstillede bådpladser rundt om i landet, og mange af stederne er der også grillriste, der kan bruges. Her er det muligt at lave helt perfekte bøffer over levende ild eller gløderne, så går efter disse og drop engangsgrillen en gang for alle.

Hvis du absolut vil bruge engangsgrillen, så er du nødt til at gå på kompromis med tykkelsen og vælge en mindre tyk bøf. Dette gør det mere muligt at lave en acceptabel bøf.

 

Written by admin