Danskernes sommerfavorit

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Danmark er verdenskendt for sin store produktion af svinekød. Vi producerer faktisk gennemsnitligt 15 gange så meget svinekød, som vi selv spiser, og det er egentlig ret imponerende, når vi har in mente, at vi også selv er glade for det saftige grisekød. Og det er nok også derfor, at vi for flere år siden valgte stegt flæsk med persillesovs som nationalret.

Men hvilken er egentlig danskernes favoritret, når det kommer til grisekød. Er det nationalretten, eller er vi i virkeligheden hemmelig forelsket i de klassiske wienerpølser inspireret af Centraleuropas højborg?

 

De danske bøfhuse hylder spareribs som en dansk klassiker

Kigger man rundt i de danske restauranter og bøfhuse, har svinekødet også en fast plads på diverse menukort. Og selvom kødet er kendt som et billigere proteinalternativ næst efter oksekød, er det ikke altid den opfattelse, man får, når man nærstuderer restaurationsbranchens bestsellere og danskernes spisevaner.

En af de største rockstjerner, når det kommer til svinekød, er de marinerede spareribs. En amerikansk opfindelse, der med bravur har taget danskernes hjerte med storm – og de klassiske spareribs er kommet for at blive, hvis man spørger landets restaurationsejere. For det er måske nok en ret, der lægger op til fedtede fingre og barbecuemarinade op til begge ører, men ikke desto mindre vælges den kompromisløst af såvel den elegante dame i høje hæle samt håndværkeren på vej hjem fra arbejde.

Historien bag spareribs

Kigger man historisk på spareribs som ret, er det ikke elegance, man forbinder med den klassiske grillret. For selvom spareribs i dag er for alle uanset alder, køn og beskæftigelse, er den del af grisen, der bliver anvendt til tilberedning af spareribs, kendt som et billigt snit – oprindeligt solgt som suppeben eller slagteriaffald. For selvom vi i dag som regel kæmper om de sidste stykker spareribs på grillen, var denne del af grisen før i tiden noget, kun de allerfattigste spiste. Med tiden har vi dog ændret opfattelse, og i dag ser man spareribs som noget virkelig lækkert, man smider på grillen i sommermånederne – og det gør ikke spor, at man får lidt fedtede fingre, når bare man hygger sig over aftensmaden på terrassen.

 

Written by admin