megan-johnston-80552

Kig udenfor… Foråret er på vej, og med den bringer den noget af det vi kødelskere holder virkelig meget af. Nemlig påsken. Snaps, påskeøl, påskefrokost og ikke mindst påskelammet står højt på vores liste over kødfulde højtider. Derfor kommer vi med lidt anbefalinger til, hvordan man sikrer, at påsken bliver en kæmpe fest – hvad enten du holder det ude eller hjemme.

Bliv hjemme og server det perfekte lam

Lammekølle er hjørneretten i påskens køkken, og den skal vi heller ikke udenom her. Mens vi normalt hellere ville have en god bøf, så skal vi altså have lammekøllen, når hele familien er samlet. Og det skal ske på grillen, da det simpelthen er den bedste måde at tilberede det fede lammekød på. Her er hvad du skal bruge:

  • En økologisk lammekølle fra det irske højland
  • Honning
  • Olivenolie
  • Rosmarin-kviste
  • Groft Salt
  • Citronskal
  • Hvidløg

En sådan lammekølle skal klargøres inden den får en time på grillen. Fjern det overflødige og drøje fedt, som kan smage både harsk og uldet. Bland en marinade af et lille glas olie, et par teskeer honning, groft salt og skallen fra en økologisk citron. Pisk marinaden godt og grundigt, men snit først nogle dybe huller i køllen og put hele fed hvidløg ind. Herefter smører du køllen godt og grundigt ind i marinaden inden den ryger på en kuglegrill med indirekte varme. Her skal den ligge en time. Og tilbehøret? Ja, se nedenstående video og kom i den helt rigtige stemning.

Tag ud og få en madoplevelse

En anden af de store af forårets glæder, er uddelingen af Michelin-stjerner. Og selvom man på Fyn ikke fik alle de stjerner, man havde håbet på, så ligger der virkelig nogle kulinariske perler på fyn – særligt når vi taler om påsken. På konferencecenteret Hindsgavl  afholder de én gang om året et event, som vi hos Ribeye.dk er helt vild med og har besøgt flere gange. Den årlige påskefrokost afholdes søndag d. 16. april og er en sand fest udi det påske-relaterede køkken. Ribeyes er der ingen af, men der er til gengæld Confiteret lammenakke, hvilket allerede nu – her 2 måneder før servering – får tænderne til at løbe i vand. Det særlige ved Hindsgavl er de naturrige omgivelser, som emme af historie og den mystiske natur.

 

Written by admin