Så er december på vej, og det er som MC Einar siger i Jul – Det cool; “Det er julefrokost tid traditionsspilleri, spritkørsel, utroskab og madsvineri, vi har prøvet det før vi ved præsis hvad der sker,
slankekur i januar og alt det der.” Men NEJ, ikke i år. Nu skal der altså være styr på menuen til familiejulefrokosten eller til din firma julefrokost.

Og nu hvor vi er i et univers af velsmagende, lækker, saftig, mør og indbydende kød, så vil vi godt anbefale den rigtige udskæring til julefrokosten. Helt konkret kommer vi med tre anbefalinger for dit kødvalg. Drop sild, fiskefilletter, fadkoteletter og så videre. Nu skal der altså serveres udskåret kvalitet.

Rib-eye – Så bliver det ikke bedre

Når du skal servere den bedste udskæring, er der ingen tvivl for os. RibEye, Entrecote – kært barn har mange navne. Sørg for godt med marmorering og et syrligt tilbehør i form at salat med eddikedressing.

T-Bone – den kontroversielle servering

T-bonen var grundet kogalskab i mange år lukket land for os kødelskere, men nu er den fantastiske udskæring tilbage – stærkere end nogensinde før. Er den stor nok, kan den deles, men ellers er det en servering per gæst.

Kalvefilet – den perfekt steg

Kalvefilet kan blive tørt og kedeligt, men det er kun fordi, kokken ikke ved, hvad han laver. En langtids intervalstegt kalvefilet er det bedste stykke steg, man kan ønske sig. Server den tyndskåret med flødekartofler og en smørsauce og et godt glas.

Det rigtige glas betyder alt

Når du nu serverer så godt et stykke kød, så skal du også sørge for at få de rigtige dråber med på bordet. Hos Vindoro.dk har de alle typer vin, men særligt deres kvalitetsrødvin kan tage din servering til nye højder. Sørg for at dekantere flasken et par timer inden i skal drikke den. Hæld lidt op, lad gæsten dufte, så smage og hæld så videre op. Den absolut største kødoplevelsen opstår, når du tager et saftigt stykke kød i munden, lader mundvandet smelte fibrene, tilføjer en anelse vin, smasker lidt og så tygger færdigt.

God jul og velbekomme